Travalje roning

Ja så er det også prøvet. I den forgangne weekend ved Hillerøds Slotssø byfest fik jeg prøvet en ny side af roning (??).

Jeg var via Hillerøds Riddere blevet udpeget til at være Riddernes repræsentant på "Foreningsbåden", det vil sige at 9 forskellige foreninger i Hillerød stillede med hver en repræsentant, som så skulle prøve kræfter med 13 andre hold, og det må nok siges, at det var noget ganske andet og en meget speciel oplevelse.

Båden vejer lidt over 1 ton !!!!!!!!!!!!!!!  og årene føltes lige så tunge :o) 

men det svære her er, at der er åben åretold , så åren kan falde ud

men endnu værre, der er INGEN klemring på åren, så når man ror, kan man hive den ud og ind samtidig med,  at man også kan tabe den...

Men ved fælles hjælp kom vi igennem, Poul M og jeg havde valgt at tage "spidsen" - dejligt at være i selskab med en man kendte, og det var vist en god ide, da en del af de andre tabte åren.

Men resultatet var da rigtig fint , vi kom lige ind i den bedste halvdel, og det var alle meget godt tilfredse med, og er allerede begyndt at tale om, at til næste år skal der trænes :o)

RoHilsen den udsendte medarbejder
Merete